Events Calendar

Flat View
By Year
Monthly View
By Month
Weekly View
By Week
Daily View
Today
Search
Search
Diageo specialreleases smagning 2 online
Friday, 30. September 2022, 20:00 - 21:30
Hits : 302
by Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

En gang om året udsender Diageo deres special releases. Det er som regel noget af det ypperste whisky man kan få. Og i mine øjne klasser bedre end standard aftapningerne de udsender. Det hjælper selvfølgelig at whiskyen er ved fadstyrke og ikke kølefiltreret.

 

Til smagningen skal vi igennem 8 aftapninger fra Diageos special releases.

Vi skal smage følgende

Glenkinchie 24 år Refill European Oak Butts (Sherry) 57,2% link (1991 – 2016)

Glenkinchie, Destilleriet der fik lov at forblive åbent på bekostning af Rosebank i sin tid. Diageo mente at Glenkinchie var af samme kvalitet som Rosebank, og da du kun skulle bruge et lowland malt destilleri, så blev Rosebank og Bladnoch lukket. Og selvom Rosebank er en af mine favoritter, og jeg måske hellere havde set det forblive åbent. Så kan man ikke fornægte Glenkinchie's kvalitet. Desværre ser man det for sjældent aftappet med lidt alder og ved fadstyrke. Det råder vi bod på her.

Dalwhinnie 30 år Refill American oak hogsheads 51,9% link (1989 – 2020)

- Dalwhinnie er måske en gængs whisky i supermarkeder osv. Men aldrig over 15år, og heller aldrig ved fadstyrke. Jeg har været heldig at smage Dalwhinnie aftappet ved fadstyrke nogle gange, og det er en whisky jeg virkelig ser frem til at nyde igen. Med 30 år på bagen så er det også en flaske der ikke er tappet mange af.

Oban 12 år ex-Bourbon and refill Casks 56,2% link (2008 – 2021)

Oban er heller ikke et destilleri jeg har haft chancen for at prøve i en fadstyrke version ret mange gange. Til gengæld har det været godt hver gang. Oban er et af Diageos mindste destillerier, så det er også en af dem jeg ser specielt frem til. 

Singleton of Glendullan 19 år Refill American Oak/Cognac Finish 54,6% link (2001 – 2021)

Glendullan. Ikke så langt fra Mortlach (fysisk) ligger Glendullan destilleriet. Det er for de fleste et lidt anonymt destilleri, men i det her tilfælde har det fået noget alder, in finish i cognac fade, og det er tappet ved fadstyrke. Det kan kun blive godt.

Pittyvaich 28 år Refill American Oak Hogsheads 52,1% link (1989 – 2018)

- Pittyvaich destilleriet blev bygget i 1974 hovedsageligt af asbest (bygningerne altså) det var ikke så hensigtsmæssigt, så det blev jævnet med jorden for en del år siden. Så at sige whiskyen kommer fra et lukket destilleri er i hvert fald ikke nogen underdrivelse. At den så er 28år og tappet ved fadstyrke gør den kun bedre. En sjældenhed og måske sidste chance for at smage.

Mortlach 13 år Virgin and Refill American oak 55,9% link (2007 – 2021)

Mortlach er en favorit for de fleste, den her gang er det en 13års der har lagret på en blanding af refill og virgin oak. Sådan har jeg aldrig fået den før, men med Mortlach's kraftige grunddestillat så er jeg ikke i tvivl om at det nok skal være godt.

Cragganmore 12 år Refill American oak 58,4% link (røget version)

-Cragganmore, Et klassisk Speyside destilleri, med en klassisk 12års aftapning, eller hvad? Nej den her er, som de andre, aftappet ved fadstyrke, og så er den røget! Det bliver første gang for mit vedkommende at jeg kommer til at smage det

Caol Ila 15 år American Oak Hogsheads/European Oak Butts 59,1% link (U-røget version)

 

Caol ila, Islay destilleriet har for vane at være rosinen i pølseenden til mange smagninger. Sikkert fordi det er så røget som det. Det er dog ikke tilfældet her, da denne aftapning er lavet i deres "unpeated style" men jeg har sjældent mødt en Caol Ila der var dårlig, så grundmalten uden røg må vel også være god?

 

Det er nogen dyre flasker der er med på smagningen, så den er lidt dyrere end vanligt.

 

Prisen for smagningen er 599kr.